DM Rally   15/10/10

Puntoen igen i topform
Med rigtig grus undervogn og grus dæk, kan man, på en grusvej, bremse sent og man kan bremse for sent. Ib prøvede begge dele i Bramming.
Det var med lidt spænding i baghovedet, da starten gik til DM4 i Bramming.

"Vi har jo døjet lidt med gearkassen, så jeg var lidt spændt på om den holdt denne gang, hvor vi har sat de gamle dele i igen, men der var ingen problemer overhovedet, hele weekenden har vi kun lavet planlagte service opgaver, så der er ro i kroppen på den front igen", fortæller en i øvrigt meget tilfreds Ib Kragh, der sluttede som nummer 4, efter en intens kamp med Martin Johansen, som desværre måtte trække sig, med teknisk defekt, før løbet var slut.
Fredagens grus prøver var en udfordring.

"Traditionelt har vi ikke stor erfaring med at køre på grus i Danmark, og vi er ikke gode nok til det. Det er imponerende så sent man kan bremse på grus, med den rette opsætning og dæk, men jeg måtte jo sande at man også kan bremse for sent. Allerede efter 4 eller 5 sving på prøve 1, røg vi af, men heldigvis uden skade på bil eller andet, så vi satte lige farten lidt ned efterfølgende", fortæller Ib.

De 3 forreste i DM satte sit eget tempo, og det var højt, men fredag aften var Ib og Karsten lige oppe at snuse til 3. pladsen, inden de sluttede som 5´er, før lørdagens asfalt prøver. 2 timer var sat af til at bygge bilen om fra grus, til asfalt.

Det var lidt som om Ib havde glemt den der afkørsel om fredagen, for lørdagen gav yderligere et par ridser i lakken på Puntoen. Først en dæk afmærkning som "lå i vejen" og senere var Ib og Karsten i nærkamp med en kantsten.

"Vi havde nogle ting der skulle prøves af, og jeg satsede lidt mere end jeg plejer, og da vi var en af de første biler på prøven, var der stadig lidt støv på asfalten, som gjorde at bilen ikke drejede, helt som jeg havde forventet, men skred over forhjulene, og vi rammer en kantsten ret hårdt.

I første omgang troede jeg vi var punkteret, og der var ikke tid til at skifte hjul på den 18 km. lange rundbane, men heldigvis hold dækket luft, men hjulvinklen var slået lidt skæv" fortæller Ib. Det gjorde at bilen var svær at dreje til højre, mens den næsten selv kunne, til venstre. Hjulet blev rettet ind til service, og så var alt fint igen.

Alt i alt en rigtig god weekend. Flot vejr. Masser af publikummer, til et vel tilrettelagt motorløb.

Sidste DM afdeling køres i Slagelse d.5-6/11-2010.

Top 5 kørerne:
1 Karl Åge Jensen
2 Chr. Jensen
3 Michael Pedersen
4 Ib Kragh
5 Brian Madsen

IK Rally Racing


Læs mere om:
  • Ib Kragh
  • IK Rally Racing
  • Bramming
  • 09/10/10 - Bramming - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport