DTM   22/10/11

Tom præsenterer Audis nye DTM-bil
DTMEn måned efter afsløringen på Frankfurt International Motor Show gør Audi A5 DTM sin officielle debut til en DTM-weekend.

Og hvem kunne være bedre til at præsentere den nye 460-hestes racerbil til 2012-sæsonen end den tidligere publikumsyndling i DTM, Tom Kristensen?

Den otte-dobbelte Le Mans-vinder skal køre en show-omgang i den spritnye coupé både før og efter søndagens DTM-løb på Hockenheim.

“Den nye Audi A5 DTM lyder og ser fantastisk ud, så jeg ser meget frem til at køre nogle demo-omgange foran de mange fantastiske DTM-fans. Hockenheim er en bane, som betyder meget for mig, og med Martin Tomczyk som ny DTM-mester er jeg sikker på, at sæsonfinalen bliver et mindeværdigt løb,” siger Tom Kristensen.

Tom K sluttede sin DTM-karriere i 2009 efter at have vundet fire sejre. Han gjorde et kort comeback i år på Lausitzring, da han agerede stand in for Mike Rockenfeller, som kom til skade i et uheld på Le Mans.



TomKristensen.com
Henrik Würgler


Læs mere om:
  • Tom Kristensen
  • Hockenheim
  • 23/10/11 - Hockenheim - DTM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto