Formel 1   02/12/11

Pastor Maldonado fortsætter hos Williams
Williams har bekræftet at Pastor Maldonado tager yderligere en sæson for det britiske team. Den venezuelanske kører har et nationalt sponsorat i ryggen som køber ham pladsen, og selvom der i hjemlandet har været rejst kritik af sponsorstøtten, så ser Williams ud til at ville fortsætte samarbejdet.

For indtil der bliver klarhed i Venezuela om sponsorpengene, så ser de stadig ud til at flyde ind på kontoen hos Williams. Generelt havde Williams ikke den største sæson i 2011 - faktisk var det teamets dårligste nogensinde. Maldonado havde sine problemer undervejs i sæsonen, og er nok en af de mere temperementsfulde kørere. Ikke desto mindre vil de gerne fortsætte samarbejdet.

Derudover bliver den finske GP3-mester Valtteri Bottas tilknyttet som reservekører i 2012. Han deltog senest i testen i Abu Dhabi, og det var nok til at overbevise teamet om at han skal være fredags-tester i store dele af 2012-sæsonen. Dermed kan han på sigt blive gjort klar til en eventuel debut hvis det bliver nødvendigt, og måske som kører fra 2013.

Favoritter til det andet sæde er fortsat Rubens Barrichello og Adrian Sutil.

Her kan du se listen over bekræftede kørere i 2012.

Benji


Læs mere om:
  • Pastor Maldonado
  • Valtteri Bottas
  • Williams F1 Team

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport