DM Rally   30/08/17

Slagelse er centrum for årets største rally på Sjælland
Slagelse Auto Sport står bag Hankook Slagelse Rally, som er den tredje af ialt fem tællende runder af det officielle Danmarksmesterskab - Dansk Super Rally - udskrevet af Danmarks Idræts Forbund.
Løbet, som både er årets største sjællandske rally, og det ene af sæsonens to største rallyer, tæller samtidigt til Dansk Automobil Sports Unions Danmarksmesterskab i minirally.


Rally er andet og mere end kørertalent, rappe biler og topfart. Det er også en livsstil for de entusiastiske mange m/k’ere i denne motorsportsdisciplin.
(Foto: MD/autoMOTIV - specialpress@gmail.com)

Hvor?
Hankook Slagelse Rally starter og slutter hos Hansen Biler A/S, Teknikvej 2C, 4200 Slagelse.


(Foto: MD/autoMOTIV - specialpress@gmail.com)

Hvornår?
Løbet afvikles den 8.-9. september og første bil starter fredag kl. 20:00 og er tilbage i rallycentret henimod midnat. Rallyet restartes lørdag kl. 08:00 og slutter i rallycentret kl. 16:17.


(Foto: MD/autoMOTIV - specialpress@gmail.com)

Hvordan?
DM-rallyet er 349 kilometer langt inklusive 16 hastighedsprøver med en samlet længde på 135 kilometer, mens minirallyet er på 132 kilometer inklusive seks hastighedsprøver med en samlet distance på 45 kilometer.
I begge rallyer køres der fortrinsvis på afspærrede asfaltveje, og i et mindre omfang tillige på grusveje.
Organisationen bag arrangementet tæller omkring 200 officials, som tager sig af løbets afvikling, der slutter med sejrsceremoni og præmieoverrækkelse i rallycentret kl. 18:30.

Slagelse Auto Sport / Hankook Slagelse Rally

Morten Dam
Specialpressen


Læs mere om:
  • Slagelse
  • 09/09/17 - Slagelse - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk