Rally   05/10/17

Sæson stop før DM Rally finalen for Steen Johansen
Det ligner ikke Steen Johansen (Køge), at stoppe DM rallysæsonen før tid, men 2017 har budt på en anderledes sæson, men sølvet er kørt hjem i DM regi i DASU Mesterskabets Klasse 6, og så vil han hellere se fremad, så Steen Johansen Rallying står stærkere til den kommende sæson.

Ryggen har holdt Steen væk fra DM2, og allerede til DM1 i Tyskland var ryggen et problem, dog valgte Steen og hans faste codriver, Suna Schwaen (Sorring) at køre løbet; det gav værdifulde point fra sæsonen åbningen.

Steen er trods sin modne rallyalder i god form, men ryggen gjorde kvaler, og Steen er ellers en atletisk type, som både spiller badminton og løber, for at holde sig i form, men sommeren blev brugt på ’renovering’ af ryggen, og det var den helt rigtige beslutning. Helbredet skal virke, og hverdagen fungerer, inden Steen kan nyde sin store passion, at sidde bag rattet i en rallybil.

Nyt kom der også fra Steen Johansen Rallying henover efteråret, for efter at have kørt DM point hjem til DM3 i Slagelse i september i hans Mitsubishi Lancer Evo10, kunne Steen præsentere sit nye rallyvåben til DM4 i Roskilde, sidst i september.

SKODA Fabia S2000, en rå og fabriksbygget rallybil, bygget til at blive brugt råt og usødet. Den kørte Steen og Suna så DM4 i, og Steen var imponeret over bilens performance.

Meen Steen gider ikke køre i halvfærdigt materiel, og Skoda’n trænger til en ’makeover’ mekanisk set, og da DM sølvet er kørt i hus, og sæsonen allerede har været afbrudt, føltes det rigtigt og naturligt at slutte inden DM finalen i Kjellerup.

2018 er således allerede i støbeskeen, med ny bil, og med Steen i form, både fysisk og psykisk topform. Nu skal Fabia’n gåes igennem fra A til Z - noget Steen mestrer og nyder til fulde. Vi se i 2018, på hastighedsprøverne.

Steen Johan Rallying

Allan POST


 
Reklamer

H.I. Auto


Yokohama Advan dæk


Bruno Hansen Motorsport