DM Rally   25/05/19

Suzuki Motorsport klar til Rally Kjellerup
Det er Midtjylland, som kalder, når anden afdeling af Danmarksmesterskabet i rally køres på lørdag. Base bliver Kjellerup mellem Silkeborg og Viborg, hvor tre forskellige hastighedsprøver venter for duoen Kenneth Madsen/Mette Felthaus (Ruds Vedby/Horsens) i deres gule og sorte Suzuki Swift Maxi 2000.

”Det plejer at være nogle hurtige hastighedsprøver, Kjellerup-klubben plejer at diske op med, når jeg tænker tilbage på de andre rallyer, vi har kørt i området,” siger Kenneth Madsen. ”Vi havde håbet på, at vi kunne have skabt et forspring i tabellen ved årets første DM-løb i Tyskland, for det var et løb med små og snævre veje, som passede os og den gule Swift godt.”


Det er hurtige hastighedsprøver, som Kenneth Madsen og Mette Felthaus

”Ved Rally Kjellerup kommer det til at gå hurtigere, og vi har en række konkurrenter i feltet, som har hurtigere biler. De kommer nok til at give os masser af modstand, og selv om vores førsteprioritet lige nu er at få nogle point på kontoen, så skal der ikke herske nogen tvivl, at Mette og jeg ikke giver slip på pokalerne uden kamp.”

En rem, som bl.a. trækker generatoren, vandpumpen og servopumpen, voldte problemer ved første DM-afdeling.

”Vi har siden arbejdet på at løse den udfordring, og efter at vi har prøvet forskellige løsninger og deltaget i mindre løb som test, føler jeg mig overbevist om, at vi nu er klar til at kæmpe, så snart vi starter på den første hastighedsprøve på lørdag,” siger Kenneth Madsen.


Kenneth Madsen og Mette Felthaus deltager i Rally Kjellerup

Rally Kjellerup bliver et kompakt rally. Kenneth Madsen/Mette Felthaus bliver lige efter middag lørdag sendt ud på den første af de syv hastighedsprøver, og sidst på eftermiddagen kommer de til mål ved Arena Midt i Kjellerup.

Suzuki Motorsport
Anders Lysen


Læs mere om:
  • Kjellerup
  • 25/05/19 - Kjellerup - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto