DM Rally   13/10/21

Boisen Motorsport vinder generelt
Finalen blev helt som teamet havde planlagt. Martin Johansen og Dan Johannsen skulle vinde sidste afdeling af det danske mesterskab i rally, og det gjorde de! Martin satte igen en tyk streg under, at han er en af Danmarks bedste rallykørere. ”Selvom jeg kun er hans ”reservefar”, er jeg mega stolt af ham.”

Martin Johansen og Dan Johannsen sikrede sig 2. pladsen i det generelle danmarksmesterskab

”Dan og jeg havde et helt perfekt rallyløb i det vestjyske. Vi skulle vinde generelt og sætte hurtigste tid på Power Stage prøven for at sikre os 2. pladsen i det generelle danmarksmesterskab i rally. Vi havde hele dagen igennem en tæt fight med Hyundai teamet, Simon Vallentin og Peter Egholm, og ikke mindst med teamet fra Suzuki, Kenneth Madsen og Mette Felthaus. Jeg er virkelig stolt af min præstation i år og meget glad for at slutte sæsonen med en generel sejr og hurtigste tid på sidste prøve.” fortæller topkøreren Martin Johansen.


Martin Johansen og Dan Johannsen vinder generelt i Rally Naturens Rige 2021.

”Vi havde virkelig sat os op til at vinde den sidste afdeling i rally 2021. Og vi har virkelig haft vores kampe i år med det store felt af R5 rallybiler, hvor den mindste fejl kan sende et team flere placeringer ned i rækken. Det er selvfølgelig ærgerligt, at en af vores konkurrenter fik tekniske problemer. Skoda teamet med Marco Gersager og

Carina Møller fik nemlig problemer med transmission, men har virkelig overrasket positivt i år med deres hurtighed. Det hele blev afgjort på sidste hastighedsprøve i år. Suzuki teamet med Kenneth Madsen og Mette Felthaus og os selv, havde fuldstændig samme tid, inden vi skulle køre den sidste prøve. Her vinder vi med bare 3,8 sekund og jeg kan kun sige, at det har været en virkelig fed rallysæson” smiler en glad Dan Johannsen

Da Kim og Emilie allerede havde sikret sig mesterskabet i deres klasse inden finalen, var der ingen taktik andet end fuld gas. Det resulterede i flere top 5 tider

”Til pausen ligger vi på en 5. plads generelt. På første prøve efter pausen rammer vi desværre en sten og punkterer på højre forhjul. I stedet for at skifte hjulet, vælger vi at køre til mål på prøven med et fladt hjul. Det var til tider lidt spændende når man kører over 160 km/t, men tidstabet bliver begrænset til 30 sekunder.” fortæller Kim Boisen med et stort smil på læberne

”Det har virkelig været en fed rallysæson med både ups and downs. Jeg har virkelig lært en masse og er ved at have styr på det hele inden for rallyverdenen. Efter en ellers helt perfekt dag, hvor det hele bare spillede for min far og mig, slutter vi med at vinde vores klasse med hele 3 ½ minut forspring til nummer 2 og med en 6. plads generelt.” slutter Emilie Boisen.


Kim Boisen og Emilie Boisen er Dansk mester i klassen og slutter på en meget flot 4. plads i det generelle rallymesterskab.

Hele teamet fra Boisen Motorsport ønsker Kristian Poulsen / Ole R. Frederiksen i deres VW Polo R5 stort tillykke med danmarksmesterskabet i deres klasse.

Tak for den kæmpe støtte til vores team!
Vi ses derude…

Boisen Motorsport

Dan Johannsen


Læs mere om:
  • Dan Johannsen
  • Kim Boisen
  • Martin Johansen
  • Ikast
  • 09/10/21 - Ikast - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk