Formel 4   24/05/23

Theodor er klar til anden runde på Motorland Aragon
Kalenderen er godt fyldt hos Theodor Jensen. Efter en enkelt weekends pause er randrusianeren tilbage bag rattet, når det spanske Formel 4-mesterskab afvikler anden afdeling af mesterskabet på Motorland Aragon.


(Foto: Dutch Photo Agency)

Efter første afdeling af mesterskabet glæder Theodor sig til at arbejde videre med sin udvikling som racerkører. Med blot en enkelt sæson bag sig er indlæringskurven stadigvæk næsten lodret - ikke mindst i det, som aktuelt betegnes som verdens hårdeste Formel 4-mesterskab.

- Jeg glæder mig til at komme tilbage i bilen! Mit fokus er på at få endnu en god weekend med gode resultater og erfaringer, og jeg føler mig rigtig godt forberedt til at arbejde videre med de dygtige folk hos SAINTéLOC Racing, siger Theodor Jensen.


(Foto: Dutch Photo Agency)

Weekendens anden afdeling af mesterskabet køres på en relativt ung racerbane. De 5,345 kilometer blev indviet i 2008 og byder på masser af udfordringer til kørerne. Theodor har i forvejen trænet på banen, så han ved præcis hvad der venter ham.

- De officielle testkørsler er gået godt, og jeg kan godt lide banen med de udfordringer den har. Jeg tror at det kan gå hen og blive en god weekend, og det kommer jeg i hvert fald til at gøre mit for, siger Theodor.

Løbene på Motorland Aragon kan ses live på Youtube: https://www.youtube.com/@F4SpanishChampionship/streams

Tidsplan for F4 Spain på Motorland Aragon

Lørdag
09.00 - Træning
11.30 - Træning
14.40 - Kvalifikation 1
16.30 - Race 1

Søndag
09.00 - Kvalifikation 2
11.15 - Race 2
14.10 - Race 3

2023 Theodor Jensen Racing


Læs mere om:
  • Theodor Jensen
  • Motorland Aragón

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport