FIA WEC   13/05/24

Mikkel Jensen efter point på Spa-Francorchamps: Vi manglede fart
World Endurance ChampionshipDen danske Peugeot-fabrikskører sluttede i pointene i årets VM-løb på Spa-Francorchamps, hvor udfordringer med farten gjorde det svært at kæmpe mod de hurtigste i Hypercar-klassen.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

Det blev endnu en svær VM-weekend for Mikkel Jensen og resten af holdet fra Team Peugeot TotalEnergies, som for anden afdeling i træk måtte acceptere en slutplacering midt i det benhårde Hypercar-felt. Sammen med schweiziske Nico Müller sluttede danskeren på en pointgivende 10. plads – tre pladser bedre end startpositionen – i sekstimersløbet på Spa-Francorchamps, hvor et rødt flag undervejs betød, at ræset først sluttede næsten to timer senere end planlagt.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

– Hvis vi lige skal tage det positive først, så viste Spa-Francorchamps sig fra sin bedste side med næsten 90.000 tilskuere, hvilket jeg aldrig før har oplevet til et VM-løb udenfor Le Mans, og dét gav naturligvis en helt fantastisk stemning. Imidlertid kunne vi allerede under træningen se, at vi også denne weekend ville mangle fart, og håbet var således at køre et rent løb uden fejl og problemer og tage, hvad vi kunne få. Dette synes jeg, vi lykkedes med, selvom en P10 naturligvis slet ikke er tilfredsstillende. Bortset fra, at vi ikke var hurtige nok, fungerede bilen godt, og vi har fået en masse nye data at arbejde med inden Le Mans, lyder det fra Mikkel Jensen.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

Næste opgave for Mikkel Jensen og Team Peugeot TotalEnergies er det legendariske 24-timersløb på Le Mans. Den franske klassiker afvikles den 15.-16. juni, og her er franske Jean-Éric Vergne tilbage i Peugeot 9X8 #93 sammen med sine dansk-schweiziske teamkammerater.

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Spa-Francorchamps
  • 11/05/24 - Spa-Francorchamps - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk