Dansk Super Rally   01/10/24

Far og datter gør rent bord og kører DM i hus
Kim og Emilie Boisen kørte deres hjemmebyggede BMW på podiet i Dansk Super rally.

Rallylegenden Kim Boisen og datteren Emilie har sikret sig Danmarksmesterskabet 2024 for Historiske biler.
Samtidig kørte parret fra Broager den hjemmebyggede baghjulstrukne BMW fra 1987 helt frem til Andenpladsen i Dansk Super rally, og strålede dermed på podiet sammen med konkurrenterne, som har fabriksbyggede firehjulstrækkere fra 2023.

- Jeg er vildt stolt over, at jeg i en alder af 62 kan tage mit sjette DM. Og så ovenikøbet triumfere sammen med min datter, det er fantastisk, siger Kim Boisen efter den værste sejrsrus har lagt sig.


Boisen-parrets hjemmebyggede BMW fra 1987 blev kørt ind på en andenplads i Dansk Super rally. Det skete på trods af, at resten af top-10 er fabriksbyggede rallybiler, og de andre to par på podiet kører i fabriksbyggede firehjulstrækkere fra 2023.
(Foto: Allan Post)

Emilie på 20 år ser ikke kun sin far som et forbillede for sig selv, men også for andre.

- Jeg har verdens sejeste far, jeg kender ingen andre mennesker der har eller ville kunne formå at gøre dette i hans alder. Han er et forbillede ikke kun for mig, men for mange andre.

Mens Kim Boisen har smagt sejrens sødme adskillige gange gennem sin over 40-årige karriere indenfor rallysporten, så var efter 2024 Emilies anden tur på podiet - og så endda to gange.

Allerede inden sidste ræs havde Broager-parret sikret sig DM i klassen for de historiske biler. Til gengæld var der spænding om, hvor på podiet far og datter skulle ende.

- Da vi nåede til den næstsidste prøve som var Power Stage, så afgørelsen om anden- og tredjepladsen i Dansk Super Rally ud til at skulle afgøres, så vi gav alt og satsede. Heldigvis lykkedes det, siger Emilie Boisen.

Hun fortæller, at præstationen kunne høres på pladsen, hvor parrets trofaste servicefolk med nerverne uden på tøjet kunne slippe jublen løs.


For Kim Boisen og datteren Emilie blev rallysæsonen 2024 en dobbelt triumf.
(Foto: Allan Post)

Inden sæsonstarten havde Broager-teamet sat som målsætning at vinde DM i den historiske klasse og komme i top 3 i Dansk Super rally.

Den ambitiøse målsætning blev således opfyldt.

- Det var måske meget ambitiøst, men hvis man ikke rækker ud efter stjerneren, så fanger man helt sikkert ingen, siger Emilie Boisen, mens farmand Kim tilføjer, at der til hver afdeling blev kæmpet for hvert et point.

- Det var tæt hele vejen igennem, og når man ser, hvilke for biler vi er oppe imod, hvor resten af top 10 er fabriksbyggede rallybiler, og halvdelen endog firehjulstrækkere, så er det vel ikke så ringe endda, siger Kim Boisen med en sindrig blanding af sønderjysk humor og stolthed. Ifølge Kim Boisen har kunnet finde ud af, så er det ikke tidligere sket at en historisk bil har blandet sig i top 3 af mesterskabet.

- Alt dette kunne slet ikke lade sig gøre, hvis vi ikke havde vores super loyale og passionerede servicefolk. Vi kan slet ikke sætte ord på, hvor meget vi værdsætter dem, slår Kim Boisen fast.

Han sender sin tak til teamet bestående af Higgens, Kenneth, Jacob, Dan, Æ stift (Thomas) og ikke mindst Mor Heidi som støtter og servicerer hele teamet helt ud over alle grænser.

Sidst og ikke mindst en kæmpe tak til vores sponsorerne Au2parts, Luqui Moly, Pirelli, BSM reklame, MP Lakering og S.H. Bilcenter.


Boisen-teamet bestende af Higgens, Kenneth, Jacob, Dan, Æ stift (Thomas) og ikke mindst Mor Heidi som støtter og servicerer hele teamet helt ud over alle grænser, har ydet et uforligneligt stykke arbejde gennem hele sæsonen.
(Foto: Allan Post)

Boisen Motorsport

Emilie Boisen


Læs mere om:
  • Emilie Boisen
  • Kim Boisen
  • Viborg
  • 28/09/24 - Viborg - Dansk Super Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto