- stiller op med to Honda Civic FK7 TCR-racere SD+ Motorsport Dall Racing intensiverer deres satsning i dansk motorsport og bekræfter i dag, at teamet stiller til start i Special Saloon Car Denmark 2026. Det sker med hele to Honda Civic FK7 TCR-biler, som begge gennem vinteren er blevet gennemgået og optimeret til den kommende sæson.  (Foto: Dall Racing)
Teamchef Kim Dall udtaler: “Vi glæder os enormt til at blive en del af Special Saloon Car-feltet i 2026. Serien passer perfekt til vores ambitioner, og vi ser frem til at vise, hvad vi kan med vores to TCR-biler - både på fart, stabilitet og teamwork.”
De to Honda Civic FK7 TCR-racere har tidligere markeret sig som konkurrencedygtige racerbiler i internationale TCR-mesterskaber samt i det forestående TCR Denmark 2025 mesterskab. Med nye erfaringer, forbedret teknisk viden og en optimeret setup-strategi forventer SD+ Motorsport Dall Racing at kunne blande sig i kampen om topplaceringerne.
 (Foto: Dall Racing)
Mathis Dall og Magnus Dall vil igen i 2026 styre bilerne gennem sæsonen. Teamet lover samtidig fans og samarbejdspartnere, at 2026 bliver den mest ambitiøse sæson til dato.
“Vi stiller ikke bare op - vi går efter resultater,” tilføjer Kim Dall. “Og Special Saloon Car Denmark er den perfekte arena til at vise vores niveau.”
Special Saloon Car Denmark køres som en del af de store DSL - Danish Supercar League weekender, hvor fans får adgang til et stærkt felt af kraftfulde biler, tætte løb og høj motorsportsunderholdning. Deltagelsen i DSL giver SD+ Motorsport Dall Racing mulighed for at konkurrere på en endnu større scene og nå ud til et bredt publikum af motorsportsentusiaster.
SD+ Motorsport Dall Racing ser frem til en intens, publikumsvenlig og konkurrencedygtig 2026-sæson - og til at møde fans og samarbejdspartnere på landets racerbaner.
Fuld p’Dall
Dall Racing
Læs mere om: Magnus DallMathias DallDall Racing |