ALMS   17/03/07

Sebring 12-timer - 8. time
American Le Mans SeriesDramaet fortsætter på Sebring!
8 time af Sebring 12-timer viser sig fra sin dramatiske side med 2 gulflagsperioder.

Desværre er den første gulflagsperiode forårsaget af et sammenstød imellem Adrian Fernandez i Lowe's Acura og Dindo Capello i Audi nr. 1. Sammenstødet spreder så mange vragdele på banen at det er nødvendigt at feje banen, og forårsager at det meste af det bagerste bodywork på Audien må skiftes i pitten. Samtidig måtte Lola Acura'en have en ny næse sat på.

Dario Franchitti har det meste af 8 time skygget Audi nr. 2 fra andenpladsen og da starten går er der tæt kamp over det meste af en omgang, men da Audien når ud på langsiden er den bare alt for hurtig for LMP2 bilen og på 3 omgange trækker Pirro næsten 10 sekunder ud.

Under pitstoppet er Tom Kristensen også kommet i Audi nr. 1 men han er nede på en 5 plads, en omgang efter Helio Castroneves i Penske Porsche nr. 7.

I GT1 er Corvetterne i ensom majestæt næsten 6 omgange foran Team Modena Aston Martin, og i GT2 er Jaime Melo i Risi Ferrari 2 omgange foran Flying Lizard Porschen med Johannes van Overbeek, efter at have været bagud med en omgang, da han giver bilen til Mika Salo.

Efter 4 omgange får vi en ny gulflagsperiode pga. væske på banen, men stillingen bliver ikke ændret væsentligt af denne periode, da alle var i pit for mindre end 10 minutter siden.

Da 8 time rinder ud er 2-3-4 nu alle ex-champcar kørere: Tony Kanaan, Adrian Fernandez og Helio Castroneves - to af dem endda i Acura! Hvem havde regnet med det efter 7½ time på Sebring?

Faktisk har vi nu for første gang alle 3 danskere på banen - Lars Erik Nielsen holder en hæderlig 7 plads i live for Farnbacher-Loles, Jan Magnussen holder sin 2 plads i GT1 og Tom Kristensen kæmper for at hente ind på Helio Castroneves en omgang foran i 4 pladsen.

Jesper Thomsen


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Tom Kristensen
  • Audi Sport North America
  • Corvette Racing
  • Sebring
  • 17/03/07 - Sebring - ALMS

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport