Forventningerne til McLaren teamet er steget ganske betragteligt forud for Bahrains GP på søndag. Kan de gøre kunststykket fra Malaysia efter? De første McLaren ting ankom til Bahrain allerede sent mandag eftermiddag, og så gik arbejdet i gang med at bygge pitgaragen og it-rum osv. op. McLaren synes at være utroligt velforberedte i alt hvad de gør i denne sæson. Dermed ikke være sagt at sådan plejer det ikke at være, men den har lige fået tand mere i år. Forberedelsesprogrammet har været og er temmelig omfattende. I de udtalelser der hidtil er kommet frem her kort inden Grand Prixet i Bahrain kan man læse at blandt andet i testen i netop Bahrain, blev der arbejdet utroligt systematisk med de faktuelle ting som gør at man har en stor mulighed for at vinde. Det betyder at man allerede på nuværende tidspunkt har et utroligt godt kendskab til banen, og ikke mindst hvordan bilen skal sættes op. Desuden er der lavet en omfattende dæktest, således at fokus især på fredag vil være at finjustere race setuppet. Sådan er planen i hvert fald.
McLaren teamet vil gerne lave den her igen (Foto: McLaren)
Man hæfter sig ved i teamet at Sakhir banen ligesom Sepang hører til de bredere af slagsen, men i Bahrain har man en faktor at der gør at banen måske slet ikke er så bred alligevel. Denne faktor hedder sand og sandstøv. Afhængig af vind og vejr, så er der før set at kørerne kun har én decideret raceline at bevæge sig i. Kommer man uden for denne, så skrider bilen – og måske endda helt af. Dertil kommer at selvom at man har lavet en grundig test tidligere i år på banen, så er bilen blev udviklet siden da. Denne forskel kan også godt få betydning for præstationen.
Alonso først over målstregen (Foto: McLaren)
Begge kørere glæder sig til Grand Prixet på søndag. Især Fernando Alonso som håber at Malaysia var starten på en succesrig bølge. Men også Lewis Hamilton er klar. Godt nok har han kun kørt test på banen – og så lige en enkelt gang i Formel 3 - men han føler at han allerede har et tilfredsstillende kendskab til banen. Egentligt synes han ikke at banen er svær. Kun kombinationen sving 5 og 6 kan være lidt drilsk. Fernando Alonso har selvfølgelig løbserfaring fra banen fra tidligere besøg.
Kan Hamilton holde konkurrenterne bag sig igen? - her Ferrarierne (Foto: McLaren)
Martin Whitmarsh fortæller at man har enkelte nye dele klar til bilen, og tilføjer i samme åndedrag at man senere på måneden har adskillige ting der skal testes på Circuit de Catalunya, inden den europæiske del af sæsonen starter samme sted i midten af maj måned. Martin Whitmarsh håber på at man kan bære succesen videre, således at man også kommer fra Bahrain med et godt resultat. Norbert Haug er selvfølgelig glad og tilfreds med hvad man hidtil har opnået, men siger også at træerne ikke vokser ind i himmelen. Der er stadig mange Grand Prixer endnu der skal køres og ingen ved hvordan konkurrencen bliver. Uden at sige Ferrari gør han opmærksom på at udviklingen ikke må stå stille. Fordi man har fået rigtig gode resultater i de to første Grand Prixer, må man ikke tage alting for givet.
Dons
Læs mere om: Fernando AlonsoLewis HamiltonMcLaren Formula 1Sakhir15/04/07 - Sakhir - Formel 1 - FIA F1 |