Regnvejret fortsætter over Le Mans Vejret fortsætter med at drille på Le Mans. Det tørrer en smule op, for så senere at regne igen, så det er meget svært at vurdere hvad der reelt foregår. Men en generel tendens viser sig dog. Audi er generelt hurtigere i regnvejret end Peugeot, med omkring 2-3 sekunder. Præcist hvordan det skal tolkes kan vi dog kun vide hvis vi får en periode med regn under løbet. Forskellen kan sagtens skyldes en forskel i opsætning eller dækvalg, men det er tydeligt at Peugeot ikke har så stor rutine i regnvejrsopsætning og kendskab til deres bil, som Audi har.
Vi har efterhånden haft alle bilerne på banen - heldigvis uden større uheld for nogen af deltagerne.
Chamberlain Synergy teamet er allerede gået hjem - de har pakket sammen og vil hellere dele en øl og sove lidt!
Vi holder løbende øje med kvalifikationen og vender tilbage kl. 23 med sidste nyt. Jesper Thomsen
Læs mere om: Jan MagnussenTom KristensenAudi Sport Infineon Team JoestCorvette Racing16/06/07 - Le Mans - Le Mans |