Speedcar Series   26/01/08

Dubai - Race 1 - Speedcar Fredag
Gianni Morbidelli vandt åbningsløbet
Italienske Gianni Morbidelli kunne triumfere stort efter åbningsløbet på Dubai Autodrome denne fredag eftermiddag, med 8 sekunder ned til de to øvrige podieplaceringer, Uwe Alzen (Tyskland) og Mathias Lauda (Østrig).

Hvis man lige ser bort fra Gianni Morbidelli, der startede fra pole position og dermed dominerede samtlige 20 omgange, blev det løbet igennem til et tæt og spændende race med kørernes kamp om placeringerne.


Gianni Morbidelli kunne triumfere efter åbningsløbet i Dubai.
(Foto: SpeedcarSeries-Media)

Mathias Lauda kvalificerede sig til en startplacering som nummer to, men måtte overgive sin position til Uwe Alzen, der startede som firer. Tyskeren håndterede den kraftige V8 racer på imponerende vis, taget i betragtning at hans første tur i bilen var i morges!

David Terrien kørte med hjertet og opnåede sit publikumssus da han optrådte med en lille spindetur og faldt tilbage på en 8. plads. Han kæmpede efterfølgende en brav kamp og kunne slutte på 4. pladsen. Han snuppede også lige den hurtigste omgangstid på hans 17. omgang.
David's teamkammerat Hasher Al Maktoum fulgte efter på 5. pladsen 7 sekunder senere.

Set bort fra Gianni Morbidelli der helt og aldeles stjal billedet, var det en anden sag for de øvrige ex-F1 kørere, det gik dem ikke særligt godt. Johnny Herbert gennemførte samtlige 20 omgange med motorkvaler, men det sløvede ham gevaldigt ned. Til morgendagens race 2 er der en frisk motor i bilen. Ukyo Katayama udgik efter 7 omgange, efter han og Stefan Johansson havde haft et par sammenstød. Jean Alesi sluttede på 6. pladsen og måtte indrømme at et par kørerfejl havde kostet ham nogle placeringer.

Gianni sagde ved den efterfølgende pressekonference: "Det var et fremragende åbningsløb og det gav os en chance for at skærpe vores konkurrence. Selvom det var både en lang og sej omgang, va det også spændende og jeg kan næsten ikke vente til det næste løb"

Tiderne fra fredagens kvalifikation:
Pl. Kører Team Tid Gap
1 Morbidelli Speedcar Team 1:42.558 -
2 Lauda G.P.C. Team 1:42.590 0.032
3 Terrien UP Team 1:42.612 0.054
4 Alzen Phoenix Racing 1:42.747 0.189
5 Alesa Speedcar Team 1:42.956 0.398
6 Al Maktoum UP Team 1:42.999 0.441
7 Navarro First Centreville 1:43.099 0.541
8 Katayama Speedcar Team 1:43.733 1.175
9 Mikola Speedcar Team 1:43.863 1.305
10 Johansson Speedcar Team 1:44.280 1.722
11 Giroix First Centreville 1:45.290 2.732
12 Herbert Speedcar Team 1:47.049 4.491

Tiderne fra fredagens race 1:
Pl. Kører Team Omg. Tid/Gap
1 Morbidelli Speedcar Team 20 34:27.443
2 Alzen Phoenix Racing 20 + 0:08.364
3 Lauda G.P.C. Team 20 + 0:09.842
4 Terrien UP Team 20 + 0:10.577
5 Al Maktoum UP Team 20 + 0:17.795
6 Alesa Speedcar Team 20 + 0:21.701
7 Navarro First Centreville 20 + 0:33.738
8 Johansson Speedcar Team 20 + 0:42.365
9 Herbert Speedcar Team 20 + 0:59.704
10 Mikola Speedcar Team 10 DNF
Katayama Speedcar Team 7 DNF
Giroix First Centreville 0 DNS


NASCAR stilen er ikke til at tage fejl af.
(Foto: SpeedcarSeries-Media)

Race 2 bliver afviklet i dag, som en del af Grand Racing eventet der også huser GP2 Asia på Dubai Autodrome inden serien serien fortsætter til Indonesien i næste måned.

Info omkring de manglende point ved åbningsløbet

Henrik Bess


Læs mere om:
  • Gianni Morbidelli
  • Uwe Alzen
  • Dubai Autodrome
  • 26/01/08 - Dubai Autodrome - Speedcar Series

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport