Formel 1   26/02/08

Barcelona test - mandag
Lewis Hamilton hurtigst
Kimi Raikkonen vs Michael Schumacher
Debut til Force India VJM01

Med knapt tre uger til Formel 1 sæsonen 2008 starter, indledtes i går yderligere en testrunde på Circuit de Catalunya i Spanien, og at dømme efter tiderne går vi en spændende sæson i møde.

Dagen startede på en fugtig bane efter et større regnvejr i løbet af natten, og først over middagstid begyndte banen at tørre op.

Ud af de 19 kørere der var på banen i går, var McLaren køreren Lewis Hamilton den hurtigste, mens teamkollega Heikki Kovalainen sluttede på 5. pladsen.
De brugte begge formiddagen til at træne pitstop, og først da banen tørrede påbegyndte de test af nye dele, samt finpudsning af setup på McLaren bilerne.

Duellen alle har talt om
Ferrari teamet stillede med kørerne Kimi Raikkönen og Michael Schumacher, som dermed for første gang skulle på banen samtidig - og vel at mærke i ens biler under ens forhold!
Her klarede Raikkonen sig bedst, han sluttede dagen med en tid der var 0,109 sekund hurtigere end Schumachers.
De to Ferrari kørere besatte i øvrigt 2. og 3. pladserne.

Williams køreren Kazuki Nakajima fortsatte sin fine form fra sidste uges testkørsler, og sluttede på 4. pladsen.
Teamkollega Nico Rosberg kørte sig til en 6. plads, absolut flotte placeringer til de to Williams kørere.
Nakajima testede forskellige setup, mens Rosberg afprøvede forskellige motorprogrammer.

Debut til Force India VJM01
Force India F1 teamet testede for første gang med deres nye VJM01 racer, her var det Adrian Sutil og Vitantonio Liuzzi der var på banen, de sluttede på henholdsvis 11. og 13. pladserne - helt klart godkendt for en debut test!

Mandagens test tider:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Lewis HamiltonMcLaren1:22,27678
2Kimi RaikkonenFerrari1:22,31982
3Michael SchumacherFerrari1:22,42883
4Kazuki NakajimaWilliams1:22,72454
5Heikki KovalainenMcLaren1:22,85271
6Nico RosbergWilliams1:22,974108
7Fernando AlonsoRenault1:23,02179
8Nick HeidfeldBMW Sauber1:23,07575
9Mark WebberRed Bull1:23,09162
10Sebastian VettelToro Rosso1:23,11571
11Adrian SutilForce India1:23,18895
12Christian KlienBMW Sauber1:23,23943
13Vitantonio LiuzziForce India1:23,27070
14Nelson Piquet Jr.Renault1:23,44242
15Timo GlockToyota1:23,60986
16KobayashiToyota1:23,88029
17Rubens BarrichelloHonda1:24,460115
18Alexander WurzHonda1:24,667109
19David CoulthardRed Bull1:24,82625

Testkørslerne på Circuit de Catalunya fortsætter i dag.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Kimi Räikkönen
  • Lewis Hamilton
  • McLaren Formula 1
  • Scuderia Ferrari
  • Circuit de Catalunya

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport