ALMS   16/03/08

Sebring 12 Timer - 10. Time
American Le Mans SeriesLMP2 Dominerer Sebring
Flere problemer for Audi

Tiende time begynder med gultflagsperioden som blev udløst af Robertson Ford GT’en – de førende har været i pit, så der er ingen ændringer i placeringerne.

Efter en halv time under gult bliver der givet grønt igen, men selvom bilerne nu ligger tæt, er der stadig stor afstand – men risikoen er der jo for uheld og fejlvurderinger – se bare hvad der skete for Jaime Melo efter sidste gultflagsperiode...

Solen begynder at stå lavt over Sebring – det er nu løbet skiller fårene fra bukkene med den lave sol, de trætte kørere og de trætte biler. Men der er stadig 2 timer og 45 minutter at køre – et helt ALMS løb endnu, efter 9 timers ræs....

Audi nr. 1 presser for at hente tid nu, men kan kun presse sig op på omkring 2 sekunder hurtigere end den førende LMP2 Penske Porsche, og det er ganske simpelt ikke nok til i praksis at hente 2 omgange og et minut, når de også skal have et pitstop mere end Porschen. Desværre ser det altså ud til at Tom K ikke får en sejr på Sebring denne gang heller.

Luis Diaz og Marino Franchitti har en fin kamp om tredjepladsen – Luis Diaz har længe været den hurtigste af top 4, og han kæmper nu hårdt for at komme forbi Marino og overtage 3 pladsen, men Acuraen har ikke helt kræfter nok til at hente Porschen på langsiderne.

I mellemtiden henter Chris Dyson også ind på Emmanuel Collard i Penske Porschen – det er tydeligt at de forskellige teams har skiftet taktik nu. Nu er de kommet indenfor ”normal” løbsdistance og luften er ved at køle af, så det er nu at løbet skal afgøres med hurtige og konstante tider, og måske kan man presse et af de andre teams til fejl?

Anden, tredje og fjerdepladsen kæmper nu alle om placeringerne – men Dyson Porschen har overtaget med den stærkere motor. De Acura-biler kan komme tæt på i svingene, men så snart det går lige ud, trækker Porschen fra, så de kan begynde forfra i næste sving.

I mellemtiden har Mike Rockenfeller været ude i dækkene i sving 4 efter en tur over curben. Audien er åbenbart bygget af beton for det eneste der er at se, er lidt skrammer på bagenden, og en dækmur der er ret ommøbleret. ”Rocky” har vist ikke alt for godt held med at køre Audi R10 – han satte jo også Audi nr. 3 af på Le Mans sidste år... Det tager sin tid for Audi gutterne da der skal sættes en helt ny bagvinge på bilen, hvilket bare gør Audis weekend endnu dårligere.

Efterhånden som solen er ved at være gået ned, er banen også blevet koldere, og det er efterhånden ved at være tid til at skifte til en ny compound på dækkene – den hårde compound de fleste har kørt på det meste af dagen, er nu entydigt ved at være for hård med for lidt greb i banen.

Efter knap 10 minutter i pitten, kører Mike Rockenfeller ud igen med en fikset Audi men de er nu 18 omgange efter – i sandhed ikke Audis weekend! I mellemtiden har Luis Diaz og Marino Franchitti fået has på Chris Dyson – top 4 er nu Penske Porsche, Dyson Porsche (Franchitti), Lowes Fernandez Acura og Dyson Porsche (Chris Dyson). Allan McNish er nede på en 6 plads – stadig 2 omgange efter den førende.

Chris Dyson sætter nu Dyson Porschen af – en glat bane og kolde dæk fangede ham, men der skete ikke den store skade. Samtidig får Audi Nr. 2 en stop/go straf fordi de foretog reparationer under bilen uden at sætte bilen op på bukke – bilen stod kun på to ”hunde” hvilket officials bedømte til at være farligt da de skulle have en mekaniker ned under bilen for at reparere undervognen efter Mike Rockenfellers lille udflugt.

Meget ulig Audi at lave den slags fejl – det siger måske noget om hvor pressede Audi er i denne weekend? Under alle omstændigheder kostede det Mike Rockenfeller endnu en omgang – Dr. Ullrich er med garanti ikke tilfreds.

Dette er den sidste ”live” opdatering fra Sebring. Vi laver en opsummering af de sidste to timer og det endelige resultat i morgen.

Stillingen efter 10 timer:

PosNr.KlasseStatusGapBilTeamNotes
17P2Run0.000Porsche RS SpyderPenske Racing--
220P2Run20.171Porsche RS SpyderDyson Racing Team--
315P2Run22.223Acura ARX-01BLowe`s Fernandez Racing--
416P2Run1 LapPorsche RS SpyderDyson Racing Team--
59P2Run1:56.422Acura ARX-01BPatron Highcroft Racing--
61P1Run2 LapsAudi R10Audi Sport North America--
726P2Pit5 LapsAcura ARX-01BAndretti Green Racing--
827P2Run16 LapsPorsche RS SpyderHorag Racing--
93GT1Run17 LapsChevrolet Corvette LS7Corvette Racing--
1037P1Run1:43.679Lola B06/10 AERIntersport Racing--
112P1Run19 LapsAudi R10Audi Sport North America--
127P1Run23 LapsPeugeot 908Equipe Peugeot Total--
134GT1Run25 LapsChevrolet Corvette LS7Corvette Racing--
1445GT2Run28 LapsPorsche 911 GT3 RSRFlying Lizard Motorsports--
1544GT2Run30 LapsPorsche 911 GT3 RSRFlying Lizard Motorsports 44--
1661GT2Run32 LapsFerrari F430 GTRisi Competizione--
175GT2Run33 LapsPorsche 911 GT3 RSRVICI Racing--
1873GT2Pit35 LapsFerrari F430 GTTafel Racing--
198GT1Run42 LapsAston Martin DBR 9Bell Motorsports--
2011GT2Run43 LapsDodge Viper Competition CoPrimetime Race Group--
2171GT2Pit62 LapsFerrari F430 GTTafel Racing--
2212P1Run63 LapsCreation Ca07-002 JuddAutocon Motorsports--
2346GT2Run5.991Porsche 911 GT3 RSRFlying Lizard Motorsports--
2440GT2Ret95 LapsDoran Ford GT-RRobertson RacingAccident
2521GT2Run1:07:56.845Panoz Esperante GTLMPanoz Team PTG--
2677GT2Ret108 LapsPorsche 911 GT3 RSAutoracing Club BratislavaGearbox
2762GT2Ret144 LapsFerrari F430 GTRisi CompetizioneAccident
2887GT2Ret145 LapsPorsche 911 GT3 RSRFarnbacher LolesAccident
2928GT2Ret182 LapsChevrolet Corvette C6LG MotorsportsOverheating
3032P2Ret193 LapsZytek 07SBarazi EpsilonAccident
317GT2Ret211 LapsAston Martin DBRS 9Drayson-BarwellGearbox
326P2Ret252 LapsPorsche RS SpyderPenske RacingOverheating
338P2Exc--Lola B07/46 MazdaB-K Motorsports--
3448GT2DNS--Ferrari F430 GTCorsa Motorsports--
3510P1DNS--Radical R10 ECOECO Racing--

Jesper Thomsen


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Tom Kristensen
  • Audi Sport Infineon Team Joest
  • Corvette Racing
  • Sebring
  • 15/03/08 - Sebring - ALMS

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto