Diverse   11/05/09

Tom Kristensen og Shell udfordrer danske bilisters kørevaner
Racerkører og ottedobbelt Le Mans vinder Tom Kristensen og Dansk Shell lancerede i weekenden den danske del af en international kampagne, der skal hjælpe bilister med at spare på brændstoffet. Kampagnen centrerer sig om en hjemmeside, der tester danskernes viden om og holdninger til at køre brændstoføkonomisk.

Kampagnen er døbt ’Shell FuelSave 100,000 Driver Challenge’ og blev skudt i gang af Tom Kristensen ved det 25. Shell Eco-marathon, der i år blev afholdt d. 7.-9. maj nær Dresden i Tyskland. Målet med kampagnen er at udfordre danske bilister til at få flere kilometer ud af deres brændstof ved at ændre kørevanerne til fordel for miljøet.

Udfordringen fra Tom Kristensen til de danske bilister foregår ikke på en racerbane, hvor han ellers normalt konkurrerer, men i et virtuelt univers. Her opfordrer han danske bilister til at gennemføre et træningsprogram, hvor de skal lære, hvordan de kan køre mere miljø- og økonomivenligt.

Bilister i Danmark kan deltage i online træning på www.shell.dk/everydrop. De første 100.000 bilister, der gennemfører træningen i de syv lande, hvor kampagnen foregår, modtager en præmie fra Shell. Shell har i løbet af de sidste to år optrænet mere end 2.000 bilister i at spare på brændstofforbruget og i den forbindelse har opgørelser vist, at de bedste bilister kan reducere deres forbrug med helt op til 24 procent.

Under Shell Eco-marathon lancerede Tom Kristensen kampagnen og sagde bl.a.: ”Denne udfordring gør virkelig en forskel. Her er det ikke kun den triumferende vinder, der skal tage æresrunden til sidst. I Shells kampagne er det de første 100.000 bilister, som tager udfordringen op, der løber med laurbærrene og modtager en præmie. Jeg opfordrer alle danske bilister til at lære mere om, hvordan de kan spare på brændstoffet og samtidig lette deres privatøkonomi.”

Tom Kristensens lancering skete på sidstedagen af et intensivt todages forløb, hvor journalister og kendisser fra de syv lande, der deltog i Eco-marathon blev trænet og coachet i brændstoføkonomi. Arrangementet kulminerede i ’One Litre Challenge’, hvor Shell Fuel Save ambassadører fra de syv deltagende lande, herunder Tom Kristensen, dystede på en bane, sat op til at minde om de forhold som almindelige bilister møder på vejene. Vinderen var den, som kunne køre længst på en liter Shell brændstof. Tom Kristensen kørte 17,7 kilometer på én liter brændstof.

”De sidste to år har flere og flere bilister haft fokus på at spare på brændstoffet, men nyere undersøgelser viser, at mange stadig ikke kender knebene til at køre længere på literen,” siger Regitze Reeh, kommunikationschef i Dansk Shell, og fortsætter:

”Vi har derfor sat os for at vise 100.000 bilister, hvordan de med ti simple råd kan spare op til 10 procent eller mere på brændstofforbruget. Hver dag passerer millioner af kunder vores servicestationer, og i år arbejder vi endnu hårdere på at vise dem, hvordan de får mest ud af det brændstof, de køber hos Shell.”

  • Bilister kan deltage i ’Shell FuelSave 100,000 Driver Challenge’ og vinde en gratis bilvask ved at besøge www.shell.dk/everydrop, som går i luften i dag. Her vil et træningsprogram guide dem på en virtuel rejse med spørgsmål om brændstofbesparelser indbygget undervejs. Spørgsmålene omhandler Shells tips til at spare brændstof. De første 100.000 bilister, fra de syv lande som deltager i kampagnen, der svarer rigtigt på spørgsmålene modtager en præmie.
  • Se klip fra Shell Eco-marathon 2009 på www.shell.dk/everydrop.
  • Information om, hvordan Shell de seneste to år har lært flere end 2.000 bilister at køre mere brændstoføkonomisk findes på www.shell.com/fuelsave.

Dansk Shell
Regitze Reeh


Læs mere om:
  • Tom Kristensen

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto