For tredje år i træk, lægger Hockenheimring den 25. oktober, bane til det sidste og afgørende DTM løb. Og det bliver med Audi som klare favoritter. Timo Scheider, der også vandt mesterskabet sidste år, fører lige nu med 56 point, 7 points mere end den nærmeste konkurrent, Gary Paffett.
I det hele taget peger pilene i retning af endnu et Audi mesterskab. For
det første har de mindre succes balast med, end Mercedes'erne. Derudover er
Hockenheimring kendt som værende en bane der tilgodeser Audiernes styrke.
Således vandt Tom Kristensen årest første løb i hans Audi netop på
Hockenheimring. Og der er ingen tvivl om at han brænder efter at gentage
successen, når han på søndag for sidste gang tørner ud som DTM kører.
Timo Scheider er klar til at genvinde DTM titlen (Foto: Audi Motorsport)
Dr. Wolfgang Ullrich (Chef for Audi Motorsport):
"Vores udgangspunkt før finalen i år, er bedre end den var sidste år hvor
Timo Scheider kun førte med 2 point. Derfor har vi også en positiv
følelse, specielt set i lyset af vores performance var så god i første løb
på banen hvor vi fik de 4 forreste positioner i løbet. Vi skal tackle
løbet på en fokuseret måde for igen at levere et godt resultat. Hvis det
lykkedes, så skulle vi være i stand til at forsvare vores mesterskab,
velvidende at det bliver svært, da vores stærke konkurrenter vil gøre alt
for at vende løbet til deres fordel. Det bliver derfor alt afgørende at
bevare koncentrationen."
Tom Kristensen:
"Jeg ser frem til Hockenheim, det bliver super. Også for tilskuerne. Det
bliver sikkert et drømmeløb. Vi har en rigtig god chance med Audi og jeg
håber selvfølgelig Timo Scheider vinder mesterskabet der. Hvis bare jeg
vidste hvem der vandt sæsonens første løb på Hockenheimring...., Lad os
bare sige at jeg vil prøve at gøre det samme i mit sidste DTM løb."
Kan Tom Kristensen gentage sejren fra sæsonens første løb? (Foto: Audi Motorsport)
Selvom meget peger på Audi denne weekend, skal man dog ikke nægte sig selv
at se dette løb. Dels fordi Mercedes vil gøre alt for at stjæle
mesterskabet for snuden af Audi. Samtidig vil Danmarks egen Tom K. sætte
alle sejl ind for slutte sin DTM karriere med maner. Så der er uden tvivl
lagt i kakkelovnen til et meget spændende race. MiRo
Læs mere om: Timo ScheiderTom KristensenHockenheim25/10/09 - Hockenheim - DTM |