Race of Champions   31/10/09

Race Of Champions 2009 i Kina
Race of ChampionsFor første gang i Race Of Champions's historie finder denne event sted uden for Europa. Den skal nemlig afholdes i det fra de Olympiske Lege kendte stadion i Kina - Beijing National Stadium. Det er måske bedre kendt som "Fuglereden".
Race Of Champions finder sted fra mandag den 2. til onsdag den 4. november.

Som vi kender det bliver konkurrencen kørt i helt ens racer-køretøjer så det hele bliver vundet og tabt på talent alene. I år er der dog tre konkurrencer i alt, ROC China, ROC Nations Cup og så selve Race of Champions.

Sidste års vinder Sebastien Loeb, slog først Formel 1 veteranen David Coulthard i det tredie løb i en bedst-af-tre finale.
I år kan vi se en Marcus Grönholm vende tilbage bag rattet, han vil teame op sammen med landsmanden, dette år nummer 2 i World Rally Championship, Mikko Hirvonen.

Vores egen Tom Kristensen vil igen være at finde iblandt alle racer-legenderne, og mon ikke han igen i år slår sig sammen med sin DTM Audi teamkammerat Mattias Ekström.

Desuden får Race Of Champions besøg af blandt andet Michael Shumacher, Jenson Button, Andy Priaulx og Emanuelle Pirro.

I år er der 7 forskellige køretøjer de skal dyste i. Vi kan blandt andet forvente at se en Ford Focus WRC 09 med 300 HK, en KTM X-Bow med 240 HK (og den vejer kun 790 kg.), desuden en VW Scirocco med 200HK og også en Solution F-Prototype, (som mest af alt ligner en Opel Astra Coupé) med 310 HK på baghjulene vejende kun 980 kg.

Med disse dygtige racerkørere i disse fantastiske kørertøjer, er jeg sikker på at der er dømt underholdning for alle pengene.

Eurosport viser Race Of Champions fra Kina tirsdag den 3. og onsdag 4. november - begge dage fra kl 13:00 til 16:00.
Det er også muligt at se Race of Champions via LIVE Webcast.

Jimmy Larsen


Læs mere om:
  • Andy Priaulx
  • David Coulthard
  • Emanuele Pirro
  • Jenson Button
  • Marcus Grönholm
  • Mattias Ekström
  • Michael Schumacher
  • Mikko Hirvonen
  • Sebastien Loeb
  • Tom Kristensen
  • Beijing
  • 04/11/09 - Beijing - Race of Champions

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto