Le Mans   02/02/10

Le Mans-helt ude
Le MansIfølge britiske Autosport betyder rekrutteringen af tre nye Audi-kørere til Le Mans et farvel til tre af de kørere, der var i aktion for tyskerne sidste år. Der er ifølge Autosports kilder tale om Lucas Luhr (der skulle være helt ude af Audi-sammenhæng på trods af endnu et kontraktår), Alexandre Prémat (der skal koncentrere sig om DTM) samt veteranen Marco Werner, der har vundet Le Mans for Audi tre gange, nemlig i 2005, 2006 og 2007.

For Tom Kristensen bliver det et vemodigt farvel til en af de kørere, der har fulgt ham gennem karrieren. De to krydsede i begyndelsen af deres respektive karrierer hjulspor i den tyske F3-serie, hvor de faktisk blev nummer ét og to i 1991.


På billedet ses Werner med Tom Kristensen, der altid har sat stor pris på den reelle og ofte lidt undervurderede tysker.
(Foto: TomKristensen.com)

Med F3-titlen fortsatte Tom K i Japan og videre frem i hierarkierne, mens Werners karriere gik lidt i stå. Han fik dog chancen hos Audi i ALMS midt i 2000-årtiet og viste sig straks som en hurtig, stabil kører. I 2005 vandt han Sebring sammen med JJ Lehto og Tom K for Champion Racing, og trioen fortsatte med den meriterende sejr på Le Mans. Senere blev Werner sat sammen med de to andre veteraner Biela og Pirro, og de vandt herpå Le Mans i den nye R10 i 2006 og 2007.

Det ventes, at Werner fortsætter for Audi i GT-klassen i R8-GT3-modellen.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • Alexandre Premat
  • Lucas Luhr
  • Marco Werner
  • Tom Kristensen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport