Le Mans   09/06/10

Le Mans - fri træning
Le MansIdag var bilerne på banen for første gang i forbindelse med 24-timers løbet 2010, klokken 16:00 kørte de ud til deres fri træning, som varede til klokken 20:30.
Da tiden var gået havde vinder mærket fra sidste år - Peugeot - igen vist deres styrke.
Der var Peugeot 908 HDI FAB LMP1 racere på de fire første pladser, derefter kom de tre Audi R12 Plus racere.

Ikke overraskende var det Peugeot 908 HDI FAB raceren med #2 på siden der var hurtigst, det er nemlig raceren med Stephane Sarrazin bland kørerne, og lige som han de tre foregående år har kørt hurtigste tid i kvalifikationen, gjorde han det igen her i den fri træning.

På 5. pladsen kom som nævnt den hurtigste af Audi'erne, det var #7 raceren med Tom Kristensen, Allan McNish samt Rinaldo Capello, her var det sidstnævnte der satte tiden.

Christian Bakkerud der er blandt kørerne i Audi R10 (#15) raceren fra Kolles teamet sluttede på 14. pladsen.

Hurtigst i LMP2 klassen var Highcroft Racing og deres HDP ARX.01 (#26), de sluttede på en generel 18. plads ud af de 56 startende køretøjer,

GT1 klassen sluttede med en dansk kører på 1. pladsen, det var Christoffer Nygaard der sammen med Peter Kox og Tomas Enge stiller op i en Aston Martin DBR9 (#52), de sluttede på 28. pladsen i den samlede stilling,

GT2 klassen havde Corvette #64 som hurtigste bil, søsterbilen #63 med Jan Magnussen blandt kørerne blev nummer 3. klassen.
De to Corvette Racing biler sluttede på 31. og 35. pladserne generelt.

GT2 klassens anden danske deltager, Allan Simonsen, der kører Ferrari F43 GT for Farnbacher teamet blev nummer 5 samt nummer 38 totalt-

Næste gang kørerne skal på banen er klokken 22:00 hvor den tre timer lange første kvalifikationsrunde skal køres, her kan vi nemt risikere at se tiden til pole position blive sat, da vejrudsigterne forudsiger regn til de to næste kvalifikationsrunder.

Husk at alle kørslerne på Le Mans kan ses direkte på Eurosport/Eurosport 2, tiderne finder du i vores TV-guide i den venstre menu.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Allan McNish
  • Allan Simonsen
  • Christoffer Nygaard
  • Jan Magnussen
  • Peter Kox
  • Rinaldo Capello
  • Stephane Sarrazin
  • Tom Kristensen
  • Tomas Enge
  • Audi Sport Team Joest
  • Corvette Racing
  • Farnbacher Racing
  • Highcroft Racing
  • Kolles
  • Peugeot Sport
  • Team Peugeot Total
  • Le Mans
  • 12/06/10 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport