Diverse   24/01/11

Tom K cool i Kitzbühel
Weekenden har budt på masser af tempo for Tom Kristensen, om end i et køligere terræn med noget mindre grip end normalt. Danskeren har nemlig været i Kitzbühel i Østrig, hvor Audi og Rolex havde inviteret Le Mans-legenden til det traditionsrige, alpine World Cup-skistævne, ”Hahnenkamrennen”.


(Foto: tomkristensen.com)

Skisport er slet ikke uvant for Tom K, som ved flere lejligheder deltaget i Prince Albert II af Monacos World Star Ski Event. Audi-køreren fik da også lejlighed til at vise sine færdigheder på den berømte (og berygtede) ”Streif”-piste, der vurderes som den mest udfordrende piste i World Cup-serien.

Lad det dog være sagt med det samme, at Kristensen ikke umiddelbart satser på at lave et stand-in for Didier Cuche, der vandt lørdagens downhill-konkurrence, til trods for at racerkøreren inden sin nedfart fik et par staldtips af en anden Rolex Testimonee; en vis hr. Hermann Maier.

“Gennem årene har jeg haft privilegiet af løbe en del på ski. Mange arbejdsgivere i vores branche lader ikke deres kørere stå på ski, men Audi mener, at det er rigtigt godt for formen og uholdenheden i løbet af vinteren. Så jeg dyrker en masse langrend, men også alpin når jeg kan presse det ind. Jeg kan godt lide at køre hurtigt, men ikke mod uret. Hahnenkamm handler om tiden mod uret, om tiden du kommer ned i og om momentum. Jeg tror, momentum er den mest oplagte lighed mellem en racerkører og en skiløber. Du er nødt til at holde momentum for at nå en god tid. Hvis alt føles under kontrol, så kører du simpelthen ikke hurtigt nok. Du er nødt til altid at udfordre; udfordre dig selv, udfordre dine evner, udfordre din koncentration. Hvis du ikke gør det, er der nogle andre som vinder," siger Tom K.


(Foto: tomkristensen.com)

Udover at møde World Cup-løberne og snuse til atmosfæren omkring stævnet, var Tom Kristensen også i Kitzbühel for at være en del af velgørenhedseventet ”Charity Race”. Her optrådte danskeren i den gode sags tjeneste sammen med Audi Sport-kollegaerne Mattias Ekström og Mike Rockenfeller. Derudover fik TK også tid til at skifte de to brædder ud med fire hjul, da han agerede ”Ice Driving”-instruktør i ”Audi Driving Experience”.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • Tom Kristensen

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto