Le Mans   24/01/11

Audi er klar til 2011
Le MansAudi Motorsport's chef Dr. Wolfgang Ullrich har i dag offentliggjort hvem der skal køre teamets tre Audi R18 biler ved 24 timers løbet på Le Mans i 2011, og der er ingen overraskelser.
Audi har valgt at bruge præcis samme kørersammensætning som man gjorde på Le Mans i 2010.
Samtidig er det også besluttet hvilke kørere der skal køre for Audi i Intercontinental Le Mans Cup 2011

Til Le Mans 24-timers løbet, og selvfølgeligt på testdagen, vil Audi R18 med nummer 1 blive kørt af Timo Bernhard, Romain Dumas og Mike Rockenfeller.
De næste to Audi R18 biler bliver besat med Tom Kristensen, Rinaldo Capello og Allan McNish i den ene bil, og i den anden bliver det Marcel Fässler, André Lotterer og Benoît Treluyer.

Det kører setup som Audi vil tage til Le Mans med, vil de racedebutere med ved 2. afdeling af Intercontinental Le Mans Cup (ILMC) som køres på Spa-Francorchamps den 8. maj, og her kommer teamet med alle tre biler og derfor også alle 9 kørere, til trods for at det er et 6-timers løb.

Ved årets første Intercontinental Le Mans Cup (ILMC) som køres på Sebring, vil Audi stille til start med to Audi R15++ TDI, her vil den ene bil blive kørt af Timo Bernhard, Romain Dumas og Mike Rockenfeller og den anden bil skal køres af Rinaldo Capello, Tom Kristensen og Allan McNish.

Kørerne Tom Kristensen og Allan McNish samt Timo Bernhard og Marcel Fässler er herefter de faste makkerpar i de resterende 4 afdelinger af Intercontinental Le Mans Cup, som køres efter 24-timers løbet på Le Mans.


Så er alle Audi's kørere til 2011 sæsonen præsenteret.
(Foto: Audi Motorsport)

Som skrevet i starten, er der ikke nogen overraskelser i dette års Audi kører besætning, nærmest som forventet. Til gengæld havde jeg håbet på at der ved samme lejlighed var kommet lidt mere om hvor de var henne med test af den nye bil, men på vanlig Audi vis er der ikke meget at hente, ud over at Ulrich siger at alle test forløber fuldstændig efter planen.

Den 9. februar vil Le Mans 2011 deltagerlisten blive offentliggjort i Paris, og den 2. februar vil Peugeot præsentere deres 2011 90X.

Herefter kan vi begynde og vurdere på hvad 2011 vil byde sportscar interesserede, men styrkeforholdet imellem Audi, Peugeot og resten af LMP feltet må vi vente helt frem til begyndelsen af maj med at kunne vurdere.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Allan McNish
  • Andre Lotterer
  • Benoit Treluyer
  • Marcel Fässler
  • Mike Rockenfeller
  • Rinaldo Capello
  • Romain Dumas
  • Timo Bernhard
  • Tom Kristensen
  • Le Mans
  • 12/06/11 - Le Mans - Le Mans
  • 19/03/11 - Sebring - ALMS
  • 19/03/11 - Sebring - ILM Cup

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport