DTM   19/07/16

Et lille comeback for en stor legende - Tom K ved DTM løbet på Zandvoort
DTMNæsten præcis 10 år efter sin DTM sejr på klit banen ved Zandvoort var Danmarks motorsportslegende tilbage på en af sine "tidligere arbejdspladser"... bag rattet i en DTM racer.

For to år siden valgte Danmarks største racerkører at hænge sin hjelm på det berømte søm. Men helt kan og vil "kongen af Le Mans" ikke give slip på motorsporten.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Mellem sine forpligtelser i rollen som Audi mærke-ambassadør har Tom Kristensen været speciel glad for en af dem, nemlig da han vendte tilbage til gamle arbejdsplads, i klitterne hvor han vandt et DTM løb for 10 år siden: For igen at køre på den krævende bane i en DTM bil!


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Selv om han ikke var blevet overtalt til at køre væddeløb, tog han med glæde mod chancen til at køre "taxa" for særlige gæster i en Audi RS 5 DTM racer.

"Zandvoort er bare en meget speciel bane, en meget karakterful strækning. Layoutet ser meget enkelt ud, men det er det ikke... Jeg måtte kæmpe hårdt for sejren, her for 10 år siden... Da jeg kørte nogle donuts efter sejren, fløj en plastpose ind i indtaget til køling af bremserne... jeg husker det stadig... Derefter blev bremselængden en del længere... Men jeg havde vundet løbet!! ", siger Tom Kristensen da han blev interviewet om sine erindringer i forbindelse med sejren i klitterne.

Og i dag? "Banen er stadig sjov... Og det var meget sjovt at kunne vise denne bane til forskellige af Audis gæster, på en mere speciel måde, især da der var nogle gæster fra Danmark til stede."


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Ud over at køre taxi i en DTM Audi, overrakte Tom Kristensen også præmier til kørere i DTM og Audi TT Cup, hvor han præsenterede trofæet til sin landsmand Nicklas Nielsen, og Prins Bernhard af Oranje.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Og helt kan den 9-dobbelte vinder af Le Mans ikke lade være med at køre race: Allerede om 14 dage (30. - 31. juli) deltager Tom Kristensen ved det legendariske Copenhagen Historic Grand Prix.

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Tom Kristensen
  • Zandvoort
  • 17/07/16 - Zandvoort - Audi Sport TT Cup
  • 17/07/16 - Zandvoort - DTM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport