Foredrag   04/11/19

Bentley har fødselsdag…
Det hæderkronede engelske bilmærke Bentley fylder 100 år i år. Det er selvfølgelig fejret på behørig vis verden over. I Danmark vil Jørgen Strøjer fra ”Strøjer Samlingen” også være med !

Det sker med et foredrag med hele Danmarks ”Mr. Le Mans”, Danmarks mest vindende racerkører med mange mesterskaber og ikke mindst rekorden med 9 Le Mans-sejre, deraf en i Bentley i 2003.


(Grafik: Them / Motorsporten.dk)

Strøjer Samlingen råder over flere Bentley'er, men til denne aften har man gjort et virkeligt scoop !! Det er lykkes Strøjer, at låne Tom K's vinderbil fra 2003. Den vil være udstillet sammen med samlingens andre Bentley-biler.

Ud over at være en af verdens allerbedste racerkørere er Tom Kristensen også en god fortæller med en god humor. Tom vil selvfølgelig fortrinsvis koncentrere sig om Le Mans og nok specielt om løbet/ sejren med Bentley i 2003.

Der er lagt op til en stor oplevelse hos Strøjer Samlingen, dels med Tom K's foredrag, den vindende Bentley Speed 8 fra 2003 og alle de superflotte biler i samlingen. Lur mig om ikke Jørgen Strøjer starter et par stykker op !!

Dørene åbnes kl. 18.00 så der er god tid til at gå en tur rundt blandt de mange flotte biler. Kl. 19.00 – 21.00 er Tom Kristensen på programmet, han bliver ”afbrudt” af en passende pause med kaffe og kagebuffet.

Arrangementet er tirsdag d. 26/11 og billetter kan kun købes i forsalg. Se mere på strojersamlingen.dk - RACE ON !!

Them


Læs mere om:
  • Tom Kristensen

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto