Mattias Ekström
(Foto: Audi Motorsport) Mattias Ekström er efterhånden at regne for at være en af de allerbedste touringcar-kørere. Hans alsidighed og konstante hurtighed har givet stor succes for Audi. To gange har han hentet titlen til mærket, første gang i 2005 efter en lang duel med Christijan Albers fra Mercedes og i 2007 hvor han afviste Bruno Spengler i at tage titlen. Tilbage i 2001 kom den blot 23-årige svensker til DTM, hvor han med støtte fra Red Bull fik en kontrakt med Audi om at køre en af de populære Audi TT'ere. Det blev en stor succes for svenskeren, og efter en meget kort læretid begyndte han jævnligt at kæmpe med oppe foran om de bedste placeringer. Audi var ikke langsomme til at få skrevet kontrakt med den hurtige svensker, og det har siden ført flere sejre med sig. Ekström viser dog også sin kunnen udenfor asfalten, hvor han i WRC løbet i Sverige i en Skoda Fabia gjorde det så godt at han satte flere af de etablerede kørere til vægs. Igen i 2006 var han igen Skoda-kørende, og gjorde det godt inden han dog senere måtte udgå. Der er stor respekt omkring den svenske kører som blot bliver bedre og bedre, og Tom Kristensen har da også erkendt at han virkelig har fået en kompetent mod/medspiller i DTM-feltet. 2006-sæsonen var dog den største 'off-season' for svenskeren. Teknikken drillede allerede fra det første løb på Hockenheim, og der var kun få højdepunkter. Hele vejen gennem sæsonen blev han slået af Tom Kristensen og indfandt sig i rollen som supporter for danskerens ambitioner. Undervejs hentede han en enkelt sejr - på Brands Hatch efter at Tom Kristensen var udgået og Jamie Green havde kørt sig selv af. I 2007 hentede han sin anden titel - måske ikke ved den mest prangende kørsel, men stabilt var det i hvert fald. 7 podieplaceringer var nok til at tage titlen. Overraskende nok blev det til flere sejre og endda flere point i 2008, men blot til en samlet 3. plads. Magtbalancen hos Audi tippede mere over til fordel for Timo Scheider som sikrede sig titlen, en kamp som Ekström støttede op om. Ingen er i tvivl om at Ekström i fremtiden også bliver meget svær at komme udenom - og mon ikke der venter flere DTM-titler i fremtiden?
(tekst opdateret januar 2009)
Mattias Ekströms karriere i billeder
Klasser
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||